Fortællecafé med mere

Fortællecaféen i Aarhus har eksisteret siden 2011. Den afholdes på Fairbar, Klostertorv 6. Det er som regel den 3. torsdag om måneden kl. 19.30, men der kan være undtagelser, så tjek hjemmesiden eller Facebook.
Jeg er vært sammen med Neel Holm og Lene Skovhus Haunstrup.

Vi inviterer hver gang et par dygtige gæstefortællere, og vi har åben scene for cafégæsterne med korte historier sidst i programmet.
Vi har 2-3 faste musikere der spiller mellem fortællingerne.

Der er gratis adgang til Fortællecaféen.

Dagligstuefortælling afholder jeg en til to gange om året på min privatadresse, Molsgade 1 i Århus.
Jeg inviterer som regel en fortæller, som også er forfatter til at fortælle historier fra eller omkring sin bog. Musikerne er de samme som på Fortællecaféen.

Hold øje med hjemmesiden.

Fortællefestival på Nørre Vosborg

Hvert år afholdes en flot fortællefestival den 2. weekend i september.
Se mere her.